Priste mænd og usynlige kvinder
CAVLING. Der eksisterer stadig en myte på redaktionerne om, at kvinder ikke kan lave undersøgende journalistik.
af ANNE LEA LANDSTED
De fleste medarbejdere i de såkaldte gravergrupper på de store aviser og i DR og TV 2 er eller var mænd rekrutteret blandt medarbejdere på redaktioner, hvor der ellers også er ansat mange kvinder.
Men redaktørerne kan af en eller anden grund ikke få øje på dem. Og det er synd. Der findes faktisk flere eksempler på fremragende undersøgende journalistik lavet af kvinder. Den er måske bare ikke så synlig, fordi den ofte bliver bragt i medier, der ikke læses, lyttes til eller ses af mænd.
Der er ikke så megen prestige i et fagblad, en provinsavis eller en lokal radio- og tv-station for slet ikke at tale om P1 og blog-journalistik.
I 2005 blev jeg interviewet af den hollandske journalist Dick van Eijk. Han var i gang med at skrive en bog om undersøgende journalistik i Europa. Han undrede sig også over de få kvinder i gravergrupperne.
Jeg var selv freelancer og så heldig at være tilknyttet redaktioner, der ikke tog hensyn til, om man var mand eller kvinde. I Radiodokumentargruppen, der nu er nedlagt, var vi lige mange mænd og kvinder, og på Sygeplejersken var den daværende chefredaktør bedøvende ligeglad med kønnet, bare der blev leveret ordentlig journalistik, men han var selvfølgelig også omgivet af kvinder.
Og det er ikke kun bløde emner, vi kvinder beskæftiger os med. Her er nogle eksempler.
Ulrikke Moustgaard afslørede i 2001 i Information sammen med sin mandlige makker, hvordan fredsbevarende danske soldater udnyttede kidnappede kvinder i Makedonien.
Jeg afslørede i 2002 i Sygeplejersken og P1, hvordan medicinalfirmaet Lundbeck A/S løj over for de srilankanske myndigheder for at få et af deres produkter registreret.
Senere i 2004 afslørede jeg i P1 og Jyllands-Posten, hvordan jeg fandt den forsvundne irakiske general, Nizar Al-Khazraji.
Jessica Skovmose afslørede i 2004 for TV2 Øst, hvordan rederiet J. Poulsen Shipping fra Korsør camouflerede våbentransporter, hvilket er ulovligt. Afsløringen bevirkede, at Danmark fik en lov, der siger, at danske redere ikke længere må transportere våben til lande omfattet af FN´s, EU´s eller OSCE´s våbenembargoer.
Maria Evald afslørede i 2006 for DR Bornholm, hvordan brystkræftpatienter fik fjernet deres bryst uden at vide, at brystet måske kunne være reddet.
Og Dorte Toft afslørede i 2008 Stein Bagger.
Ingen af ovennævnte historier var i spil til Cavling-prisen. Alle årene gik prisen til en eller flere unge mænd fra de store medier. Med undtagelse af 2003, hvor Charlotte Aagaard fra Information var blandt modtagerne for dækningen af Danmarks deltagelse i Irak-krigen - sammen med to mænd.
Kære kvinder, frem i lyset med jeres undersøgende journalistik. Ring til en kollega, og bed ham eller hende om at indstille dig til Cavlingprisen næste gang, hvis du har lavet god undersøgende journalistik. Det er sådan, mændene gør.
CAVLING. Der eksisterer stadig en myte på redaktionerne om, at kvinder ikke kan lave undersøgende journalistik.
af ANNE LEA LANDSTED
De fleste medarbejdere i de såkaldte gravergrupper på de store aviser og i DR og TV 2 er eller var mænd rekrutteret blandt medarbejdere på redaktioner, hvor der ellers også er ansat mange kvinder.
Men redaktørerne kan af en eller anden grund ikke få øje på dem. Og det er synd. Der findes faktisk flere eksempler på fremragende undersøgende journalistik lavet af kvinder. Den er måske bare ikke så synlig, fordi den ofte bliver bragt i medier, der ikke læses, lyttes til eller ses af mænd.
Der er ikke så megen prestige i et fagblad, en provinsavis eller en lokal radio- og tv-station for slet ikke at tale om P1 og blog-journalistik.
I 2005 blev jeg interviewet af den hollandske journalist Dick van Eijk. Han var i gang med at skrive en bog om undersøgende journalistik i Europa. Han undrede sig også over de få kvinder i gravergrupperne.
Jeg var selv freelancer og så heldig at være tilknyttet redaktioner, der ikke tog hensyn til, om man var mand eller kvinde. I Radiodokumentargruppen, der nu er nedlagt, var vi lige mange mænd og kvinder, og på Sygeplejersken var den daværende chefredaktør bedøvende ligeglad med kønnet, bare der blev leveret ordentlig journalistik, men han var selvfølgelig også omgivet af kvinder.
Og det er ikke kun bløde emner, vi kvinder beskæftiger os med. Her er nogle eksempler.
Ulrikke Moustgaard afslørede i 2001 i Information sammen med sin mandlige makker, hvordan fredsbevarende danske soldater udnyttede kidnappede kvinder i Makedonien.
Jeg afslørede i 2002 i Sygeplejersken og P1, hvordan medicinalfirmaet Lundbeck A/S løj over for de srilankanske myndigheder for at få et af deres produkter registreret.
Senere i 2004 afslørede jeg i P1 og Jyllands-Posten, hvordan jeg fandt den forsvundne irakiske general, Nizar Al-Khazraji.
Jessica Skovmose afslørede i 2004 for TV2 Øst, hvordan rederiet J. Poulsen Shipping fra Korsør camouflerede våbentransporter, hvilket er ulovligt. Afsløringen bevirkede, at Danmark fik en lov, der siger, at danske redere ikke længere må transportere våben til lande omfattet af FN´s, EU´s eller OSCE´s våbenembargoer.
Maria Evald afslørede i 2006 for DR Bornholm, hvordan brystkræftpatienter fik fjernet deres bryst uden at vide, at brystet måske kunne være reddet.
Og Dorte Toft afslørede i 2008 Stein Bagger.
Ingen af ovennævnte historier var i spil til Cavling-prisen. Alle årene gik prisen til en eller flere unge mænd fra de store medier. Med undtagelse af 2003, hvor Charlotte Aagaard fra Information var blandt modtagerne for dækningen af Danmarks deltagelse i Irak-krigen - sammen med to mænd.
Kære kvinder, frem i lyset med jeres undersøgende journalistik. Ring til en kollega, og bed ham eller hende om at indstille dig til Cavlingprisen næste gang, hvis du har lavet god undersøgende journalistik. Det er sådan, mændene gør.
RSS Feed